tirsdag den 25. februar 2014

Spicy asiatisk oksekødssalat.


Dette er nok noget af det bedste jeg har prøvet længe, den dressing er simpelthen fantastisk sammen med det røde oksekød, det er ren mad-terapi for sjælen, ej hvor er det godt, og pga. chilien blider det lige på tungen. Man bestemmer selvfølgelig selv hvor rød man vil have kødet, men det må godt være så en smule af saften kan vendes med og rundt i salaten.
den kan både spises varm og kold med stort velbehag...:-)


ja jeg er til rødt kød..:-)

                                                         
Spicy asiatisk oksekødssalat.

4 pers.

400 g. højrebsbøf
2 gulerødder i små aflange strimler
2 røde peberfrugter i små strimler
300 g. nudler.
1 håndfuld mellemfinhakket kruspersille
1 håndfuld mellemfinhakket mynte.
Dressing:

8 spsk. Muscovadosukker
8 spsk. Sojasovs
8 spsk. Asiatisk fiskesovs
Saften af 4 lime
4 finthakkede hvidløg
2 chili fri for kerner
4 tsk. Finreven ingefær

Start med og røre dressingen sammen, rør sukker, sammen med limesaft,  soja og fiskesovs til sukkeret er opløst.

Tilsæt resten af ingredienserne og blend det hele godt og grundigt, smag om den skal have en smule salt, stil dressingen til side.

Sæt vand over til nudler, og tilsæt et dryp olie til vandet.

Bøffen/bøfferne krydres godt med hvidløg, salt og peber, og lynsteges på en meget varm pande, den skal stadig være rød/rosa indeni, lad bøffen køle lidt af og skær den i tynde skiver, smid gulerødder og peberfrugt på panden, og steg grøntsagerne godt, men stadig er med bid.

Kog nudlerne så de lige er al’dente, hæld vandet fra. Alle ingredienserne vendes godt sammen (også dressingen) og serveres straks.

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar