Pasta smager godt, men vi glemmer tit at der findes andre pastaretter end den med kødsovs, og man kan variere det i det uendelige, denne ret er lidt speciel, med en dejligt cremet smag, den er rimelig billig og lave, og så tager det ikke lang tid, og så mætter den dejligt.
Det kunne godt minde en smule om pesto, dog uden hvidløg og ost.
Til 2 gode portioner:
200 g. lidt modne halverede cherrytomater
salt og peber
150 g. afdryppede rejer
2 små avokadoer
1 god håndfuld persille
2 spsk. friskpresset citronsaft
3 spsk. ekstra jomfru olivenolie (kommer lidt an på hvor tyk man ønsker den)
250 g. frisk gerne hjemmelavet fuldkornspasta.
rens avokadoerne og persillen, blend persillen sammen med citronsaft og olivenolie, skal kun blendes groft, tilsæt avokado og det skal stadig kun blendes groft, smag til med salt og peber, tilsæt mere olie hvis det ønskes.
Pres alt det væske ud af rejerne du kan uden og ødelæg dem, kog pastaen i letsaltet vand, til den har det rigtige bid. mens pastaen koger, rist cherrytomaterne let på panden i lidt rapsolie, salt og peber, kun et min. eller to.
Vend det hele, rejer, tomater, pasta og avokadoblandingen og server straks.
En blog med alt godt mad og tilbehør fra min køkkenhave, naturen og ukrudt, alt hvad der kan spises fra den danske natur. Der vil blive lavet tilbehør, kage, brød, desserter og lækker mad. Jeg elsker og prøve noget nyt og anderledes, nye smage og sammensætninger, intet er helligt, selvfølgelig med en respekt for gode råvarer. Der er alt for mange "dårlige" råvarer i Danmark, så desværre så der vil også løbende blive blogget om både de gode og dårlige råvarer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar