lørdag den 3. august 2013

hybenrosesirup



Så har jeg endelig fået taget mig sammen til og få lavet en blog, vil så gerne dele mine opskrifter med jer andre, håber i vil nyde lige så godt af mine opskrifter, som jeg har nydt og lave dem.

Jeg elsker udfordringen i og finde ting i vores natur, som kan bruges i vores madlavning, kan ikke se hvorfor vi skal betale formuer til de store danske supermarkeder, når vi kan bruge de vidunderlige ting som vi har i naturen, bare husk på kun og pluk de i skal bruge, så der også er til en anden dag.

Jeg har været ude i den "vilde" danske natur og samlet hybenroseblade, til at lave den lækreste røde sirup, den er fantastisk til og hænde over pandekager, yoghurt, vafler, is eller bare som et sødt tilskud oven på en lækker kage, den er lidt sød/syrlig og smager bare så englene synger.
Hvis den skal bruges inden for et par dage kan man godt undlade atamonen.

Hybenrose sirup

Rosensirup på hybenroser.

200 gr.nyplukkede hybenrosen blade
8 dl vand
saften af 1 citron
400 gr sukker
evt. ¼ tsk. Atamon.

Skyl rosenbladene godt, så der ikke kommer småkravl med i gryden. Kom bladene i en gryde og hæld vandet ved. Bring det i kog og lad det herefter simre 5-10 minutter. Tag gryden af varmen og kom det hele gennem en finmasket si, så rosenblade og evt. urenheder sigtes fra. Kom væsken tilbage i gryden og tilsæt citronsaft og sukker. Når sukkeret er opløst er siruppen faktisk færdig, men kan koges ind til passende/ønsket konsistens. Hæld den varme sirup på flasker eller glas.